|
ASPARTAM - af læge Carsten Vagn
Et stof der findes i Cola light, som man har mistanke om kan give risiko for hjernesvulster, især hos børn og unge:
Stoffer hedder Aspartam eller "NutraSweet", og det findes foruden i de fleste "light"-sodavand og et hav af andre produkter. Stoffet blev under stærk modstand fra en videnskabelig kommission i USA godkendt af en direktør i FDA – Federal Drug Administration, og samme direktør tog et år senere sin afsked og blev direktør i et af det multinationale firma Monsanto’s selskaber. Det er Monsanto, der ejer patentet på Aspartam og havde "plantet" direktøren i FDA. Sådan foregår det, og myndighederne i Danmark og EU godtager uden videre, at aspartam ikke er skadeligt. Der foregår imidlertid en stor, treårig undersøgelse i England for at vise, om aspartam er farligt, så de vil nok give en endelig vurdering.
En anden grund til ikke at drikke cola er, at det fremmer afkalkning af knoglerne meget betydeligt.
Professor Grace Wyshak fra Harvard School of Public Health i USA har påvist, at piger i 9. og 10. Klasse, som drikker cola og sodavand, har en tre gange så stor risiko for knoglebrud som piger, der slukker tørsten med andre drikke. I samme studie viste det sig, at legemligt aktive piger, som drak cola, havde en fem gange så stor risiko for knoglebrud som legemligt aktive piger, der ikke drak kulsyreholdige drikke.
Professor Wyshak mener, at det er fosforsyren i cola, som griber ind i kroppens mulighed for at udnytte kalken i kosten. Kulsyreholdige drikke indeholder en stor mængde fosfater, der trækker kalk med ud af kroppen, når de udskilles gennem nyrerne, selvom kalken skal tages fra knoglerne.
Psykiatrisk forskning gennem de seneste ti år tyder på, at koffeinen i cola er den mest sandsynlige årsag til børns problemer med at sove, koncentrere sig og fastholde opmærksomheden på det, de er i gang med. Sodavandsfabrikanterne hævder, at de kun tilsætter koffein for at bedre smagen, men forskere på Johns Hopkins University mener, på baggrund af en undersøgelse af smagen, at koffein bliver tilsat til sodavand og cola for at skabe afhængighed. (Kilde: Health Science. Summer 2001).
En undersøgelse på Århus Amtssygehus har vist, at en trediedel af unge har for lidt kalk i knoglerne.
Forfatter: Læge Carsten Vagn-Hansen
ASPARTAM - den søde fare (af Helle Johan Hansen) (Aspartam er det mest brugte sødemiddel i Danmark)
"Det er sundt nok - det er uden sukker"!. Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt. Sødestofferne har gjort sit indtog, men de fleste kender ikke til de bivirkninger de kan give.
Ifølge Mr. H.J.Roberts, MD og direktør for Palm Beach Institute for Medical Research, er aspartam (også kaldet NutraSweet) bliver i dag brugt i mange fødevarer, i læskedrikke og i slik. Det Mr. H.J. Roberts har fundet ud af, er bl.a., at indtagelse af aspartam i store mængder, giver afhængighed, der er lige så stærk eller stærkere end alkohol. I hans database findes over 1200 mennesker med reaktioner fra aspartam.
Reaktionerne er mangfoldige - lige fra vægtforøgelse, migræne, depressioner, irritabilitet, nervøsitet, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt, træthed, tørst, tørre øjne, hårtab, allergier, lavt blodsukker, håbløshed, ledsmerter, søvnbesvær, øresusen, øreringen, svimmelhed og kvalme til Alzheimers og multiple sclerosis. Hos børn ses der ofte udslæt, aggressivitet og hyperaktivitet.
Nogle af de eksempler som Mr. H.J.Roberts skriver om i Townsend Letter for Doctors & Patients" er alarmerende:
En 28-årig kvinde, som havde drukket to liter cola sødet med aspartam daglig siger: "Jeg var afhængig af det og havde frygtelige muskelspasmer, svimmelhed, kvalme, depressioner etc. Jeg faldt over en artikel, der fortalte om faren ved aspartam og blev fuldstændig forfærdet. Efter at have stoppet med aspartam i 7 dage, var de fleste symptomer væk. Jeg har indtil nu ikke haft noget tilbagefald."
En hospitals pharmaceut med megen viden om substanser der giver afhængighed og om stofmisbrug, skrev: "Jeg har været en kronisk bruger af light sodavand i flereår og har altid joked med, at jeg var afhængig af aspartam. For nylig besluttede jeg at stoppe med det, men jeg kan ikke, lige meget hvor meget jeg prøver. Når jegikke drikker disse sodavand, kommenterer både mine kollegaer og min familie, at jeg opfører mig, somom jeg er på heroinafvænning. Jeg oplevede også mange problemer da jeg drak dem, det mest fremherskende var ledsmerter.
At de sukkerfri produkter ikke er helt uskyldige, sommange tror, bør have vores opmærksomhed. F.eks. kan børn også blive afhængige af tyggegummi med aspartam. i USA er problemet nu så markant, at FDA (US Food and Drug Adminstration) er blevet advaret gentagne gane om den potentielle katastrofale effekt af indtagelse af aspartam.
|