Hvis vi havde gåsens visdom…

 

Næste efterår, når du ser gæssene flyve sydpå
for vinteren i V-formation, skulle du overveje,
hvad videnskaben har fundet ud af om,
hvorfor gæs flyver, som de gør:

 

Hvert af gåsens vingeslag skaber opdrift
for den gås, der følger lige bagved.

 

Ved at flyve i V-formation kan hele
flokken flyve mindst 71% længere,
end hvis hver gås fløj alene.

 

Mennesker, der har et fælles mål
og en almen fællesfølelse,
kan nå hurtigere og lettere frem,
fordi de ”rejser” på hinandens drift.

 

Skulle en gås falde ud af formationen,
så føler den med ét sug den modstand,
der er ved at flyve alene – og hurtigt
retter den sig ind i formationen for at få glæde
af den opdrift, gåsen foran giver den

 

Hvis vi havde gåsens visdom,
ville vi følges med dem,
der skal samme vej som vi.

 

Bliver den forreste gås træt, vender den om
og indtager en plads i vingeformationen
og en anden gås tager føringen.

 

Mennesker og gæs, der skal samme lange vej,
gør klogt i at skiftes til at tage de tunge opgaver.

 

De gæs, der danner bagtrop ”skriger”
for at anspore de forreste til at holde tempoet.

 

Hvad gør vi for at anspore dem,
der leder os på vej?

 

Endelig – og meget vigtigt: Bliver en gås syg
eller såret af skud og må forlade formationen,
følger to andre gæs den til jorden for at hjælpe og beskytte den.

 

De bliver hos den faldne gås, indtil den igen kan flyve,
eller indtil den dør. Og først da letter de igen
Alene – eller med en anden formation – for at indhente flokken.

 

Hvis vi havde gåsens visdom,
ville vi støtte hinanden på en lignende måde.