Kolesterol myten
Den Naturmedicinske hæderspris blev i april uddelt til Dr. med. Uffe Ravnskov i forbindelse med hans foredrag om kolesterolmyten ved Landsorganisationen Natur-Sundhedsrådets generalforsamling.
Uffe Ravnskov er kendtsom kontroversiel bekæmper af "kolesterolmyten" igennem årtier. En af de mest sejlivede myter er, at for meget animalsk fedt i kosten og et forhøjet kolesteroltal er farligt for hjerte og blodkar. Han advarer også mod kolesterolsænkende medicin.
Du kan læse artikler, undersøgelser, forskningsresultater på Uffe Ravnskov's hjemmeside:
www.ravnskov.nu.
Du kan f.eks. finde oplysninger og videnskabelige kilder til følgende:
-
Kolesterol er ikke en dødelig gift, men et stof som er livsvigtigt for alle cellers konstruktion og funktion. Kolesterol er hverken ”godt” eller ”ondt”; derimod påvirkes blodets indhold af kolesterol af mange faktorer, for eksempel stress, fysisk aktivitet, ændringer af kroppens vægt, rygning og meget mere.
-
Et højt kolesteroltal påstås at fremkalde åreforkalkning og hjerteinfarkt. Talrige studier har imidlertid vist at mennesker med et lavt kolesteroltal bliver lige så åreforkalkede som mennesker med et højt.
-
Vi producerer selv 3-4 gange mere kolesterol end vi spiser. Produktionen øger når vi spiser for lidt kolesterol og mindsker når vi spiser store mængder. Dette forklarer hvorfor vi ikke kan ændre vores kolesteroltal mere end i gennemsnit nogle få procent ved at ændre vores spisevaner.
-
Kostens indhold af kolesterol og animalsk fedt har heller ikke noget med åreforkalkning eller hjerteinfarkt at gøre. For eksemple har mere end 30 studier vist at den mængde fedt som infarktpatienter har spist inden sygdommen ikke var større end det andre spiser.
-
Kolesterolsænkning med de medicinske præparater som ikke tilhører statingruppen er ikke i stand til at mindske risikoen for at dø af et hjerteinfarkt; de er desuden farlige for helbredet og kan forkorte vores liv.
-
De nye kolesterolsænkende stoffer statinerne forebygger hjertesygdom, men effekten er beskeden og har ikke noget med kolesterolsænkningen at gøre. Desværre resulterer de også i cancer, både hos forsøgsdyr og hos mennesker
-
Et højt kolesteroltal er kun en risikofaktor for mindre end 10 % af alle dem der får hjerteinfarkt. Desuden beskytter det mod infektioner, og gamle mennesker med et højt kolesteroltal lever længere end gamle mennesker med et lavt.
-
Mange af disse fakta har været præsenteret i videnskabelige tidsskrifter og bøger gennem årtier, men kun få kender til dem.
-
Grunden til at lægfolk, læger og de fleste forskere aldrig har hørt om det er, at alle resultater der taler imod kolesterolkampanjens budskaber, ignoreres eller fejlciteres i den videnskabelige litteratur.
http://www.ravnskov.nu/dancholesterol.htm
Læs også Uffe Ravnskov's bog "Kolesterol - myter og realiteter".