Lene Hansson: 
Magnesium - det oversete mineral?

30. jan. 2015 - kl. 12:00
  • Se stort billede




Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

I min kostklinik anvender jeg kosten som en slags ”medicin”. Det skal ikke forstås som om, at medicin ikke er nødvendigt - for det er det for mange. Jeg lader altid klienten tage sin medicinsnak med egen læge. Men jeg oplever dog, at flere og flere læger er positive overfor en kostændrings positive effekter, når det handler om visse livsstilssygdomme som diabetes 2, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, søvnproblemer og fordøjelsesproblemer. Og særligt der i den sidst nævnte udfordring er megen hjælp at hente i kosten.
Ugens tip uge 6: Magnesiumrige fødevarer
  • Bønner og grønne grøntsager og bladgrønsager
  • Nødder
  • Broccoli
  • Avocado
  • Fuldkornshavre og -byg, majs
  • Fisk , frugt og korn
  • Hvedekim, hvedeklid
  • Tofu, rosiner og tørrede figner.
Dem der har brug for ekstra magnesium ud over det, de får via kosten - f.eks. på grund af en arvelig risiko for hjertesygdom eller diabetes - kan købe magnesium citrat som kosttilskud eller det helt nye, magnesium, der fås som olie og spray.
Det stjæler magnesium fra din krop:
  • Alkohol
  • For højt indtag af calcium (særligt i kosttilskud)
  • Kaffe
  • Højt østrogen niveau
  • Sved
  • Hvidt salt
  • Hvidt sukker
  • Højt cortisolniveau
  • Dårlig optagelse fra tarmen – f.eks. Cøliaki eller Crohn’s, betændelse i bygspytkirtlen
I den typiske danske kost er der efter min mening alt for meget kogt, bagt og stegt mad. Desuden er favoritterne på tallerknen for det meste: kød og kødpålæg, kornprodukter (forarbejdede) og mejeriprodukter. Efter min mening får vi altå for lidt af grøntsager, frugt, fibre og væske.
Et af problemer er, at de grøntsager vi får, er ødelagte af opvarmning. Med opvarmning forsvinder mange nærringsstoffer, vitaminer og mineraler. Den gamle skrøne, om at ”vitaminerne ligger i kogevandet”, passer desværre ikke.
Mineralet magnesium er det fjerde mest almindelige stof i kroppen. Kroppen indeholder omkring 24 gram magnesium, heraf den ene halvdel er i knoglerne, og den anden halvdel er fordelt på muskler og andet blødt væv. Magnesium er et mineral, som mange ikke vægter særligt højt - og som grøntsager kan være lavt på pga. jordens eget lave indhold og forurening. Men vi har i høj grad brug for mineralet. Faktisk mere end vi tror. Gennem de seneste 100 år er der sket en forandring i vores landbrugsjord. Samtidig med stigning i forbruget af forarbejdede fødevarer og fastfood-livsstil betyder det en støt stigning i mineralmangel. Hvor en amerikaner i 1900 via kosten fik 500 mg magnesium pr. dag - og i 1950 fik han 360 mg magnesium pr. dag - så fik en amerikaner i 2000 bare 200 mg magnesium pr. dag via kosten. Det er da et fald, der er værd at bemærke.
I de første 3 milliarder år af jorden historie eksisterede der kun encellede organismer, men for 600 millioner år siden opstod de første flercellede. Da vi var en encellet organisme, var hovedkilderne til overlevelse vand, ilt og magnesium. Vi udviklede os til flercellede dyr, der gik op på land, og havde så hverken vand eller magnesium omkring os. Encellede dyr levede også i havvand, der var basisk. I dag lever mennesket for det meste i et meget ”surt” miljø, hvilket betyder, at deres indtag af fødevarer ofte er syredannende, bl.a. på grund af den industrifremstillede mad, junk food, sukkerholdig kost og de relativt få friske grøntsager vi indtager. Mangel på væske i løbet af dagen er også en meget stor udfordring for os mennesker
En enkel løsning til at få mere base ind i vores celler er at få mere magnesium gennem kosten eller evt. gennem et kosttilskud.
Magnesium:
  • Indgår som co-faktor ved over 300 enzymer, som deltager i kroppens energiomsætning, proteinsyntese og stofskiftet.
  • Regulerer blodets og bindevævets pH-værdi
  • Spiller en vigtig rolle ved nerveimpulstransmission til muskler og ved hjertets impulsledning.
  • Nødvendigt for at kroppens stofskifte fungerer, som den skal, at vi kan bruge vores muskler på normal vis og at hjertet fungerer normalt.
  • Får det sympatiske nervesystem til at slappe af, så vi går over i en parasympatisk fase ved aftenstid og derved får en god nattesøvn, uden at vågne i løbet af natten.
Forstoppelse
For 200 år siden vidste den lægekyndige stadig ikke ret meget om mineralet magnesium. I en håndbog for den »redelige bayerske landsby-sårlæger« fra 1791 nævnes hvid magnesium som middel mod forstoppelse og for megen mavesyre. Først meget senere opdagede man at magnesium er en betydelig bestanddel af knoglernes og organernes materiale - og derfor uundværlig for vækst og sundhed.
Diabetes
Et lavt magnesiumniveau kan bidrage til insulinresistens, og man kan se en klar forbedring af diabetikernes kontrol med deres sygdom, når de fik tilsat magnesium til den daglige kost.
Forskningsresultater tyder på, at hvis man øger magnesiumlagrene hos diabetikere, forbedres både kredsløbsfunktion og muligheden for at kontrollere blodsukkerniveauet. Selvom magnesium ikke kan "helbrede" diabetes, så kan det være med til at forbedre insulinfunktionen og dermed forebygge eller forhindre mange af de alvorlige komplikationer, der ofte følger med denne sygdom, f.eks. skader på blodkarrene.
Hjerte-/karsygdom
Magnesium påvirker blodkarrenes muskeltonus, hvad der måske kan forklare, hvorfor magnesiumtilskud har vist sig at hjælpe med at kontrollere hjertekarsygdomme. F.eks. indikerer forskning, at magnesiumtilskud er effektive med hensyn til at nedsætte nogle typer af forhøjet blodtryk hos personer med et lavt magnesiumniveau. Desuden har forskning vist, at mennesker der lider af angina, hvilket kan forårsages af kramper i de blodkar, der fører til hjertet, har gavn af magnesiumtilskud. Folk med for højt blodtryk oplever ofte kramper i nethindens blodkar, hvad der kan ende med at påvirke synet. Folk der tenderer til et lavt magnesium har oplevet en tilbagegang i denne sygdom, når de tager magnesiumtilskud.
Magnesium (som kosttilskud bør du vælge magnesium citrat eller magnesium spray) har også en virkning på disse ubalancer:
  • Restless legs og muskelkramper– forebygger kramper
  • Knogleskørhed – modvirker at kalk bliver trukket ud af knoglerne
  • Stress – modvirker at det sympatiske nervesystem går i ”overgang”.
  • Hedeture – syre/base balancen genoprettes og hjælper med udrensning af cellerne
  • Smerter – modvirker syreophobninger som mange former for smerter i virkeligheden er



opskrift uge: Broccolisuppe
  • 400 g broccoli
  • 1 skalotteløg
  • 1 grøn peberfrugt
  • 10 g ingefær
  • 100 g grønne linser, kogte
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • ¾ l vand
  • 2 spsk. limesaft
  • 1 knivspids koriander
  • 1 knivspids spidskommen
  • 1 knivspids karry
  • 1 spsk. krydderpeber
  • 1 spsk. allround krydderi
Pynt:
  • 2 spsk. purløg, hakket
  • 2 skiver lime
  • ¼ rød chili, i skiver
Sådan gør du:
  • Skær broccolien i buketter og stokken i små stykker.
  • Hak skalotteløget groft. Fjern kernerne fra peberfrugten og skær den i mindre stykker.
  • Skræl og riv ingefæren.
  • Kom alle ingredienserne til suppen i en stor gryde og bring gryden i kog. Skru ned og lad suppen simre i 10 minutter.
  • Blend suppen til den har en cremet konsistens. Kom lidt mere vand i, hvis suppen er for tyk.
  • Smag suppen til og hæld den i to suppeskåle. Pynt med purløg, lime og chili.


KINESIOLOGI øveaften

Onsdag. d. 27. marts 2019

oplæg: miasmer og nye strategier.